Indsatser

Paragraf 83 i serviceloven er en bestemmelse, der giver kommunerne mulighed for at yde støtte til pårørende til personer med nedsat funktionsevne eller særlige behov. Formålet med paragraffen er at lette byrden for de pårørende og sikre, at den nedsatte funktionsevne eller de særlige behov ikke fører til social isolation eller en forringelse af livskvaliteten.

Specialindsatsen tilbyder paragraf 83 og 85 i serviceloven, da mange af vores borgere har brug for støtten i forhold til begge paragrafer.

 Specialindsatsen stiller med uddannet personale i forhold til den bestemte opgaveløsning. Støtten, der kan ydes efter paragraf 83, kan tage mange former, og det er kommunen, der vurderer, hvilken støtte der er relevant og nødvendig i den enkelte situation. Det kan fx være aflastning i form af en midlertidig opholdsmulighed for den pårørende, støtte til transport, personlig og praktisk hjælp eller træning og vejledning i forhold til at håndtere den nedsatte funktionsevne eller de særlige behov.

To bestemmelser i serviceloven, § 83 om praktisk og personlig hjælp (hjemmehjælp) og § 85 om socialpædagogisk støtte, kan ofte give anledning til afgrænsningsproblemer, da bestemmelserne overlapper hinanden. Hvornår er det § 83 støtte, og hvornår er det § 85 støtte? Der er tale om § 83-opgaver, hvis formålet med hjælpen er, at borgeren skal have udført en opgave, og opgaven er af rent praktisk karakter, f.eks. rengøring. Dette gælder, uanset om borgeren selv kan hjælpe med til rengøringen. Generelt gælder det, at hvis hjælperen skal være til stede under udførelse af opgaven, så skal hjælpen udmåles efter § 83.
Hvis hjælpen derimod består i hjælp til strukturering af opgaver, så vil hjælpen blive ydet som § 85.